Boom Pearls

Pressemeddelelse:

Endless Structure af Pernille With Madsen

på Boom Pearls i Second Life.

Åbning online lørdag 14.03.09, kl. 18-20, gmt +01. Udstillingen er åben indtil 19.04.09.

http://www.slurl.com/secondlife/Phyllira/169/139/90.

 

Pernille With Madsen giver os mulighed for at vi kan give os hen i en svimmelhedstilstand styret af det der tilsyneladende er en simpel perspektivtegning. Nærmer man sig, bliver man først suget ned i den og efter lidt tid så skubbet op igen, inden tegningen hæver sig op som en bygning. På den ene side af konstruktionen åbner væggen sig indad og lukker inden konstruktionen sænkes til grundplanet igen.

Som Jacob Lillemose påpeger i en tekst om With Madsen arbejder hun med en opfattelse af svimmelhed i mødet med arkitekturen i virkelige rum. I værket i Second Life(SL) er svimmelheden ifølge With Madsen imidlertid et mellemværende mellem øjet og skærmen. Vores avatar bliver holder for vores opfattelse af hvad der sker med os i den virtuelle verden.

Boom Pearls er et kurateret projekt hvor deltagerne er nye i SL. Projektet giver forskellige bud på oplevelsen af overgangen mellem Real Life og Second Life inden kunstnerne har besluttet sig for om de vil være integrerede brugere af SL. I SL kan With Madsen kontaktes under navnet Pernille Mint.

 

For mere information om projektet set www.BoomPearls.com.

Boom Pearls er kurateret af Jon Paudan.

Med venlig hilsen

 

Tak til kunststyrelsen

 

kunststyrelsen